Sidste år lavede jeg en serie billeder med den fantastiske Per Vers. Nu er Per parat til at tage på Danmarks tour, og mit billede pryder plakaten.

Sidste år kontaktede Per Vers mig med en idé om at lave et billede med en løgnedetektor. En længere eftersøgning gik i gang efter, om der måske kunne findes en sådan maskine i Danmark - og i så fald, om man kunne låne den?

Det viste sig, at alt fra elektronikeksperter til Danmarks Politimuseum ikke kunne hjælpe, så det var op til mig, at bygge en løgnedetektor. Gudskelov skulle den kun se godt ud på billeder, og ikke fungere - så det gjorde opgaven noget nemmere. Dele fra et hovedbundsmassageapperat, papkasser i forskellig størrelse, elektronikaffald fra en bekendts garage m.m. blev samlet, og fragtet til en lettere spooky kælder i et beboelseskvarter i Randers.

Det færdige billede pryder nu Per's tourplakat - og for jer der ikke har oplevet ham live (og med hans fantastisk live (!) band og vokalisterne Nappion og Ayoe), så kan det virkelig anbefales. Jeg har selv haft fornøjelsen af at se dem flere gange, og det er altid sjovt og festligt!

Oplev dem live:

  • 08/05  -  Det Musiske Hus, Frederikshavn
  • 09/05  -  Studenterhuset, Aalborg
  • 20/05  -  Pumpehuset, København
  • 21/05  -  Atlas, Aarhus
  • 22/05  -  Gimle, Roskilde
  • 23/05  -  Posten, Odense
  • 05/06  -  Godset, Kolding
  • 12/06  -  Vershuset, Næstved
  • 19/06  -  Harders, Svendborg
  • 25/06  -  Musikhuset, Slagelse

Læs mere om touren, og Per Vers: per.tv/taetpaatour

Comment