Viewing entries in
Nyheder

Gaffa Photo Award

Comment

Gaffa Photo Award

I 2009 vandt jeg den allerførste udgave af Gaffa Photo Award, med et billede taget i mine første måneder som musikfotograf. Siden er der sket meget, både personligt og teknisk, og derfor er jeg endnu mere stolt af at kunne offentliggøre, at jeg er blevet nomineret til hele to Gaffa Photo Awards i år!

At vinde prisen for 'Bedste Live Foto' var en kæmpe oplevelse, og en begivenhed som gjorde, at jeg begyndte at tro mere på egne evner som fotograf, og dedikere mig yderligere til at fotografere musik. Siden den dag er der sket meget med min fotografering. Jeg har lært meget om de tekniske aspekter, jeg har investeret i udstyr specielt til denne type af billeder - og ikke mindst var responsen så overvældende, at jeg gradvist har fået muligheden for at fotografere større og større navne.

Det var faktisk ikke min plan at tilmelde mig Gaffa Photo Awards 2014. Med en deadline der faldt sammen med bl.a. Aarhus Festuge, og nogle store koncerter, var det faktisk en notifikation på min telefon søndag aften kl 23:30 - 30min før deadline - som mindede mig om at det stadig var muligt at deltage. Da tiden ikke var til at se et helt års musikfotos (langt over 50.000 billeder) igennem, tog jeg nogle af mine seneste billeder, og sendte afsted - med tanken i baghovedet, at jeg sikkert havde glemt mine allerbedste billeder, og måske ødelagt mine muligheder for at klare mig godt ved konkurrencen.

Derfor var overraskelsen meget stor, da jeg fandt ud af, at jeg ikke alene var nomineret i én, men hele to kategorier - endda i kategorier jeg slet ikke havde forventet:

  • Årets portræt foto
    (for billede af Per Vers)
  • Årets feature
    (photostory på 10 billeder - fra "Rødder" gallakoncert i Aalborg)

At det netop skulle være to nomineringer der begge involverer den danske rapper Per Vers (som netop selv har vundet Modersmålsprisen 2014), er et rent tilfælde, men et glædeligt et, da jeg i det sidste års tid har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med Per flere gange - senest to gange lige op til deadline på Gaffa Photo Award, som bl.a. resulterede i billederne fra gallakoncerten for den nye udgivelse Rødder.

Det er - mildest talt - overvældende at blive nomineret i hele to kategorier, og jeg glæder mig til at høre resultatet. Vinderne offentliggøres i oktober-nummeret af Gaffa (gratis i hele landet), samt på Gaffa.dk.

Comment




Talent014

Comment

Talent014

STEVEN FREDERIKSEN

Talent014 er et talentudviklingsprojekt i Randers, som Venstrehaandsarbejde igen i år er involveret i. Projektet tager tre lovende, unge kunstnere fra Randersområdet, og giver dem en række redskaber, coaching m.m. Det hele afsluttes med en koncert på Turbinen i Randers.

Årets medvirkende er de to singer/songwritere Steven Frederiksen og Emma Sand, samt indie/mathpop-bandet Lucid Lions.

Koncerten kommer til at foregå onsdag d. 28. maj i Turbinen på Værket i Randers. Billetter kan købes her.

Her er billeder taget til pressedag på Turbinen i marts:

Der blev også produceret en video per kunstner. Video og redigering: Venstrehaandsarbejde.com. Lyd og lydredigering: Kent Olsen.

Comment




CASE: Hjemmeoptik Klarup

Comment

CASE: Hjemmeoptik Klarup

Viktoria Schultz har startet sit eget optikerfirma, som specialiserer sig i hjemmebesøg og personlig service. I den forbindelse tog vi en serie billeder til hendes nye hjemmeside og Facebook.

Viktoria har netop startet Hjemmeoptik Klarup, som tager ud og foretager optiske undersøgelser m.m. i folks eget hjem, og derfor kontaktede hun Venstrehaandsarbejde for at få taget en serie billeder der viser hvordan hun arbejder hjemme ved folk.

Der blev arrangeret et foto shoot med model, som får testet sit syn, prøver forskellige briller m.m., og til slut lavede vi en serie portrætbilleder af Viktoria.

Se nogle enkelte af billederne her under, og se endnu mere på deres Facebook side.

Comment




Foto udgivet i National Geographic

Comment

Foto udgivet i National Geographic

viajesng.jpg

Der er titusindvis af magasiner - både fysisk og online - og mange steder at få sine billeder publiceret. Der er dog ét magasin som altid har sat standarden, når det kommer til at bruge og vise billeder af ekstraordinær kvalitet - National Geographic. Derfor er jeg utrolig stolt over at få mit første billede publiceret i netop National Geographic.

VIAJES_168.png

Tilbage i efteråret 2013 var jeg i København i forbindelse med et fotoopgave, hvor jeg fik taget et panorama ud over København og Christianshavn, som flot fremviste Københavns volde, dækket af flotte efterårsfarvede træer.

Billedet var taget og gjort færdigt på ganske få minutter, men jeg var selv godt tilfreds med billedet, som viste en side af København som jeg ikke selv ser ofte.

I forbindelse med et tema om Danmark i den spanske version af National Geographic, blev jeg kontaktet ang. billedet, da det illustrerede det de gerne ville vise om København. Resultatet blev - som man kan se på billedet til højre - et opslag med mit billede som det bærende billede i artiklen. Et resultat jeg har ventet spændt på i et par uger nu!

For mig står National Geographic som det største man kan nå indenfor fotografi. Bladet har siden starten i 1888 været bannerfører for seriøs journalistik, med fokus lagt på flotte og banebrydende billedreportager. I en verden hvor journalistik og fotos ofte er præget af travlhed og - tildels - en overfladisk tilgang til emnet, har National Geographic brugt store kræfter og ressourcer på netop at gå den tand dybere og arbejde den tand hårdere, for at få den gode historie. Bladet er i dag det mest læste digitale magasin i USA, og udkommer på 36 forskellige sprog. 

Nogle af mine største forbilleder når det kommer til fotografering - som fx. Joe McNally er kendt primært for det arbejde de har lavet for netop dette blad. For dem er der heller ingen tvivl: National Geographic er det ultimative sted at få offentliggjort sine billeder!

Så det er med stor stolthed at jeg nu kan sætte National Geographic på min liste over ting jeg har opnået, og jeg håber ikke at det er sidste gang jeg har æren af at levere billeder til dem!
 

 

Comment




Spot Festival fotos for ROSA

Comment

Spot Festival fotos for ROSA

Cody, SPOT 2013

Jeg har i mange år været fast inventar på SPOT Festivalen i Aarhus. Lige siden starten af Venstrehaandsarbejde, har festivalen været en meget vigtig mulighed for både at høre ny musik - og networke med branchen. I år er jeg blevet hyret af ingen ringere end ROSA til at forevige festivalen.

Nabiha, SPOT 2011

Spot Festivalen er en af Danmaks vigtigste festivaler, og - måske fordi at det er en branchefestival - ofte undervurderet i den brede befolkning når snakken kommer på festivaler i landet. Realiteten er dog, at området omkring Musikhuset i Aarhus hvert år bliver omdannet til et mekka for musikelskere. Et sted hvor folk kan mødes, og hvor ny musik kan opleves.

Fra da The Raveonettes blev "opdaget" af David Fricke fra Rolling Stone Magazine for ti år siden, til den massive succes danske bands i disse år nyder i store dele af Europa og resten af verden - meget af det har haft udspring til SPOT Festivalen.

Mont Oliver, Spot 2013

Jeg har fotograferet på SPOT siden 2007, da jeg var der med bl.a. Dúné og The Blue Van, som jeg arbejdede med på det tidspunkt, og jeg har været der hvert år siden. Det er blevet til koncerter med nogle af de store navne - men ikke mindst også stedet hvor jeg kunne opleve bands inden de for alvor brød igennem. Bands som Ginger Ninja, Reptile Youth, Mont Oliver, Black City, Ulige Numre, Nabiha m.fl. oplevede jeg på SPOT inden resten af landet fik øjenene op for dem. 

I år skal jeg dække festivalen for ingen ringere end ROSA (Dansk Rock Samråd), som er organisationen der bl.a. sørger for at dansk musik kommer ud til hele verden. Det vil ikke ændre på de billeder jeg tager - det vil stadig være de samme billeder - men publikummet vil blive større, og jeg håber at billederne vil kunne være med til at vise hvilken fantastisk festival SPOT Festivalen er.

 

Comment




Foto shoot: Divided by Numbers

Comment

Foto shoot: Divided by Numbers

Bandet Divided by Numbers lyder måske ikke velkendt, men bag navnet gemmer der sig fire fyre fra Randers, som har spillet sammen i mange år, og været en meget aktiv del af det randrusianske kulturliv. I forbindelse med deres nye projekt, skød vi et par pressebilleder.

Bandet Fairlane var det første band jeg i sin tid fotograferede, da jeg startede som koncertfotograf, og jeg har siden fotograferet dem utallige gange. Bandet har nu skiftet navn, og skulle også, ifølge dem selv, have fået en lidt anden lyd, hvilket jeg glæder mig meget til at høre.

Shootet foregik i nærheden af Randers, hvor der blev kræfterne blev brugt på at skabe nogle billeder med stemning der matchede bandets musik. Kodeordene var bl.a.: Aften, køligt og afslappet. 

Den regnvåde dag, og den meget specielle location gav en fantastik kulisse - ikke mindst til det billede vi lavede ude i en pavilion i haven, hvor lys blev sat op inde i pavilionen for at kunne få omgivelserne til at få den rette, mørke stemning.

De mere "klassiske" band billeder blev lavet i tre versioner: Normal, duset vintage og sort/hvid. Se alle billederne nedenfor.

Bandet er meget tæt på at have deres debut klar, så hold øje med dem via deres Facebookside!

Comment