Viewing entries in
Arbejde

Adobe Certified Expert

Comment

Adobe Certified Expert

ACE-reklame.jpg

I de sidste uger har der været travlt. Udover at arbejde imellem 50 og 80 timer om ugen med alt fra grafisk arbejde, fotografering, PR-arbejde osv, er hver aften i næsten to måneder brugt på at læse til eksamen. Det har været hårdt, svært at overskue, og har krævet mange ofre, men det lykkedes, og begge eksaminer er nu bestået! Jeg kan nu kalde mig Adobe Certified Expert i både Photoshop og Lightroom.


Hvilken eksamen er der tale om, og hvad kan den bruges til?

Adobe er verdens største producent af software til de kreative brancher, og er lederne indenfor bl.a. billedredigering (Photoshop, Lightroom m.fl.), grafisk arbejde (InDesign, Illustrator m.fl.), videoredigering (Premiere, After Effects m.fl.) og meget mere.

For at kunne bevise at man mestrer de forskellige programmer, har Adobe udviklet et certificerings-program, hvor man skal op til eksamen for at kunne kalde sig Adobe Certified Expert. Test laves i hvert program, og det er ikke unormalt at selv personer der har arbejdet med et program hele deres professionelle karriere, ikke består testen, da den kræver en utrolig detaljeret indsigt i det enkelte program.

Hvad mange ikke ved om fx Photoshop, er hvor mange forskellige ting programmet kan. Det er ikke kun et program der bliver brugt til at "gøre modeller tynde" - programmet er i dag et utrolig omfattende program, hvor man bl.a. kan lave video-redigering, hjemmesider, avancerede korrigeringer til ét eller flere billeder og meget meget mere. En certificerings-eksamen dækker ALT programmet kan (på trods af at en normal Photoshop-bruger kun bruger måske ca 20% af programmet), så der kommer også spørgsmål om hvordan man bedst muligt opnår de ønskede resultater, hvordan man mest effektivt udnytter farve-profiler, genvejstaster, export og print-muligheder og meget mere.

 

Hvordan fungerer eksamen?
En Adobe Certified Expert (ACE) eksamen taget på Teknologisk Institut.
Eksamen tages uden nogen hjælpemidler, og uden adgang til programmet, hvilket er en stor udfordring, specielt for de mange der har det meste "i fingrene".

Man bliver placeret i et tomt rum, med en computer, og hele eksamen bliver overvåget via webcam. Der er ca 100 min og 50 spørgsmål (varierer fra eksamen til eksamen), og spørgsmålene er multiple choise, hvilket dog i mange tilfælde er en ulempe, grundet spørgsmålenes kringlede karakter, der ofte kræver en del gennemlæsninger før man er helt sikker på hvad det rigtige svar er.

 

ace-grade.png

Hvad kan man bruge en certificering til?
Det er de færreste der vælger at tage en certificering (eller kan bestå den) , hvilket betyder at man er i eksklusivt selskab - der er kun nogle få hundrede i landet. En certificering skal tages igen enten hvert år, eller når der kommer opdateringer til programmerne.

Mit håb er at certificeringen vil åbne nogle døre, og vise overfor kunder/arbejdsgivere osv at jeg ikke bare er seriøs og målrettet med det jeg laver - jeg er også blandt de dygtigste i landet. 

Comment




Fotografere Lil Wayne??

Comment

Fotografere Lil Wayne??

Nogle gange skal man tage nogle nye chancer når de byder sig, og selvom at det pt er en periode med store omvæltninger og udfordringer for mig, så betyder det ikke at jeg går i stå. Den amerikanske rapper Lil Wayne skal i oktober på tour i Europa, og søger fotografer - Jeg håber at det bliver mig! 

I forbindelse med Lil Wayne og Mac Miller's tour rundt i Europa, søger de en fotograf i hvert land, som kan komme til at få nogle fede oplevelser, og få taget nogle unikke billeder.  

Den mulighed kan jeg naturligvis ikke lade gå forbi mig - specielt ikke da der på det seneste har været brug for nogle positive oplevelser, så jeg har tilmeldt mig konkurrencen, om at blive den danske fotograf der dækker Lil Wayne's besøg i Danmark.

 

Giv en stemme

Du kan hjælpe mig ved at give mig en stemme. Det kræver enten en Facbook eller en (evt flere hvis du vil stemme flere gange) Twitter-profiler.

Stem her:
http://www.talenthouse.com  

Klik på Facebook og/eller Twitter-knapper til højre for billedet af guitaristen.

 

Jeg håber at du vil hjælpe mig!
På fothånd tak!

-Peter 

 

Comment




Den store dag...

Comment

Den store dag...

De sidste par uger har været fyldte med bryllupper.  Sommeren har vist sig fra sin smukkeste side, og Venstrehaandsarbejde har arbejdet hårdt på både at fange den fantastiske stemning - men også lave nogle alternative billeder der fanger brudeparrets personligheder og glæde.

Bryllupper minder ikke om nogle andre fotoopgaver. Få jobs kan give så meget sved på panden, og hjertebanken hos en fotograf som en begivenhed, hvor minderne fra dagen er så afgørende, og hvor der ingen mulighed er for at gøre det om.

Spørg et hvilket som helst brudepar, om hvilke ting de skal holde styr på i forbindelse med selve dagen, og de vil kunne remse en tilsyneladende endeløs række af ting op, som de skal huske, og ting de skal have gjort klar, for at dagen bliver som de ønsker. Derfor er det afgørende for mig som fotograf, at brudeparret ved at de slet ikke skal bekymre sig om den del af dagen der omhandler billeder osv. De skal bare være der, og nyde deres dag fuldt ud - så skal jeg nok sørge for resten.

Billede af kirke imod sommerhimmel

FORBEREDELSE OG FOTOGRAFERING
Forberedelserne til et bryllup starter lang tid i forvejen. Allerede når parret kontakter mig, arrangerer vi et møde (eller Skype), hvor vi kan snakke om de praktiske ting, finder ud af hvilken pakke der passer til dem, og hvor jeg kan få et indtryk af hvilke billeder de vil kunne lide. Ud fra det viser jeg dem eksempler på hvad man kunne lave af billeder. Mødet har naturligvis også den altafgørende effekt, at man lærer hinanden lidt at kende, og at det kommende brudepar kan føle sig tryg og afslappet ved at jeg nok skal sørge for at fange de ting de måtte ønske.

Dagen før gøres der klar, batterier lades op, udstyr renses og pakkes, vejrudsigten gennemgås, og evt backup-planer laves i tilfælde af dårligt vejr osv.

På selve dagen, bliver alt udstyret tjekket igennem en sidste gang, inden bilen pakkes og jeg (evt. med assistent, stylist el.lign.) kører imod kirken. Jeg er altid på plads i god tid, hvilket betyder at der ofte er mulighed for at tage nogle flotte billeder af bl.a. kirken, bilen osv, inden der skal tages billeder i eller ved kirken. En typisk fotosession vil tage ca en halv time i og ved kirken, og en efterfølgende fotosession på location vil tage en times tid, plus transport osv.

Alternativt bryllupsportræt

Efter endt fotografering bliver der straks lavet backup af alle billederne, så alle er sikret, at billederne altid er der. Denne backup bliver gemt i minimum et år.

Som noget helt specielt, tilbyder Venstrehaandsarbejde, at brudeoparret får tilsendt et færdigredigeret billede samme dag - ofte indenfor en time eller to efter fotograferingen, så de kan poste et flot portræt af dem selv så snart de får tid. I nogle tilfælde er nogle enkelte af de færdige billeder blevet brugt i et slideshow til selve bryllupsfesten, hvilket altid får meget opmærksomhed, og mere end en enkelt glædeståre. 

 

EFTERREDIGERING
Et af de ting flest spørger om er:
"Kan jeg ikke bare få alle billederne du har taget? Du behøver ikke redigere dem"

Desværre er de færreste opmærksomme på hvor vigtig en del af hele processen omkring billederne redigeringen er, og tror derfor at man sagtens kan hoppe den over. Dog er der en grund til at der bruges ligeså lang tid (ofte mere) på at redigere billederne, end der gør på alt andet. Det er "prikken over i'et" - det er det der får dine billeder til at gå fra gode, til at være billeder der får andre til at stoppe op og kigge en ekstra gang. Redigeringen er dér hvor fotografen får finpudset de små detaljer, og får billederne til at "poppe" og få den personlighed der er så afgørende. 

Hvor nogle måske ville lave et billede sort/hvidt ved, ganske simpelt, at skrue ned for alle farver, så er et "rigtigt" sort/hvidt billede en meget omstændig process, hvor der er mange ting der skal tages højde for. Hvilke farvetoner skal have hvilken nuance grå, så det altid er det vigtigste i billedet der kommer i fokus - og indstilning af kontrast, hvid-punkt og sort-punkt. Resultatet er et sort/hvidt billede, der fanger øjet med det samme, og som kun bliver mere imponerende, hvis det bliver fremkaldt. 
 

HVAD BETALER MAN FOR 
Priserne på bryllupsfotografer varrierer meget. Fra "Onkel Jørgen", som tilbyder at tage billeder for 500kr, til firmaer der tager 50.000kr og op for at fotografere et bryllup. Hvad der passer til den enkelte er naturligvis en meget individuel sag, men et godt råd er, at bruge en fotograf, som ikke også skal være en del af festen, og måske ikke tager billeder i de øjeblikke man måske mest vil huske. 

Som tidligere beskrevet, så er bryllupsfotografering for mig en ting, som strækker sig langt udover de 1-2 timer man tilbringer med brudeparret.  Forberedelser, transport, efterbehandling osv gør, at hvert enkelt bryllup svarer til over 20 timers arbejde, og ofte tager en hel weekend for fotografen. 

Hvert enkelt trin - om det er samtalerne før dagen, klargøring af udstyr, planlægning, fotograferingen, backuppen, redigeringen osv - gør en forskel i længden, og er med til at sørge for at resultatet er noget som man er stolt ved, og ønsker hængende på sin væg.  

Som med mad, blomster osv ved et bryllup, er fotografen hyret for at klare alt der har med billeder at gøre, så at brudeparret kan koncentrere sig om det vigtigste for dem den dag: At have deres livs bedste dag! 

Men når festen er ovre, maden er spist, og blomsterne visnet, så er der kun billederne tilbage, og at have alle de bedste minder fra dagen samlet i de flotte billeder man har modtaget, gør at minderne aldrig forsvinder. 

Læs mere om bryllupsfoto

Comment




Foto shoot: Fjellerup Strand

Comment

Foto shoot: Fjellerup Strand

fjellerup14.jpg

Det er ikke altid at foto shoots skal være planlagte, og selvom vi hos Venstrehaandsarbejde er perfektionister, som elsker at bruge tid og kræfter på forarbejde og samarbejde med modeller, så er spontane ideer nogle gange forfriskende! 

Under en familieweekend ved Fjellerup Strand på det nordlige Djursland, opstod ideen til at lave nogle billeder, og mens solen gik ned på den smukke sommeraften, så gik Puk og Mette med til at lege modeller (og assistenter).

Fotografer går ofte efter "The Golden Hour" som er tiden lige omkring solopgang, eller solnedgang. Her bliver farverne varme, og huden "gløder". Det var også tilfældet denne aften.

Med et ret simpelt lys-setup, med to flash og reflektor, er det muligt at lave billeder der kommer meget tæt på hvad man kan opnå i fx et studie, og giver fleksibiliteten til at lave et væld af forskellige looks - i dette tilfælde bl.a. fashion, silhuet og nogle mere kunstneriske billeder med mere kreativ brug af lys osv.

På trods af at de to piger ingen modelerfaring har, havde vi det rigtig sjovt, og nåede en del forskellige setup i timen omkring solnedgang. 

Det viste sig at vi havde været til stor underholdning for nogle turister der sad lidt fra det område af stranden hvor vi sad, som havde lavet vædemål om hvad det var vi havde gang i med alt det lys på stranden. Den heftige aktivitet og de mange blinkende lamper har også været et lidt specielt syn i det ellers meget stille sommerhusområde. 

Comment




Grøn Koncert og Grimmeste Festival

1 Comment

Grøn Koncert og Grimmeste Festival

groen2013.jpg


Endnu engang byder sommeren på fotografering af en del festivaler. Denne fredag gælder det Grøn Koncert i Randers, og i starten af august gælder det Danmarks Grimmeste Festival i Aarhus.

**UPDATE**
Se billederne fra Grøn Koncert her! 

Når Grøn Koncert rammer Randers på fredag d. 19. juli, er det tredie år i træk at pladsen bag Graceland lægger græs til nogle af de største kunstnere i Danmark, og ligesom de foregående år dækker Venstrehaandsarbejde begivenheden - både for vores egen side (som du er på nu), og for Randers Amtsavis.

Programmet i år byder bl.a. på:
Mads Langer, Carpark North, Nik & Jay, Medina, Magtens Korridorer, Kato, Lukas Graham og Donkey Sound (feat. Shaka Loveless, Wafande, Klumben og Raske Penge) 

**UPDATE** 
Se billederne fra festivalen her!

Den lille festival Danmarks Grimmeste Festival fejrer i år 10 års jubilæum, med endnu et program fyldt med upcoming danske navne og nogle solide headliners. Venstrehaandsarbejde har dækket den hyggelige fetival på Grimhøjgård flere gange, og det bliver fantastisk endnu engang at indtage frugthaven i Brabrand med kameraet, og ca 5000 andre musikelskere!

Programmet i år er bl.a.:
 10års jubilæums show, Peter Sommer, Mø, The Floor Is Made Of Lava, Eaggerstunn, The Broken Beats, Bon Homme, Bottled in England, Tako Lako, Go Go Berlin, Barbara Moleko, Pede B + DJ Noize, Flødeklinikken, Jonny Hefty & Jøden - og mange flere

1 Comment




Konkurrence: 1000 "fans" på Facebook

Comment

Konkurrence: 1000 "fans" på Facebook

konkurrence.jpg

***  23. JUNI: KONKURRENCEN ER AFSLUTTET  ***

Vi er tæt på at runde ikke mindre end 1.000 'Synes godt om' på vores Facebook sideDet er helt vildt at så mange følger med i billederne, og kan lide dem, så det er helt fantastisk!! I den anledning fejrer vi det med en konkurrence.

Venstrehaandsarbejde.com har ikke haft en Facebook-side specielt længe, men vi er utrolig glade for alle de mange kommentarer, likes osv som vi har fået igennem tiden. Når folk viser at de kan lide hvad vi laver, så er det med til at holde os i gang, og give gnisten til at blive ved med at lave mere!

Screenshot, 5. juni 2013

Screenshot, 5. juni 2013

Konkurrence

Derfor vil vi gerne fejre det med en konkurrence, hvor fem heldige kan vinde:

  • 1 stk Venstrehaandsarbejde t-shirt  
    (Flere størrelser - Værdi: 120.00kr)

Det eneste det kræver er, at du udfylder felterne nedenfor, inden den 23. juni 2013 kl. 18.00.

Hvis du samtidig har lyst til at dele vores Facebook side til de venner der kunne være interesserede i det, vil det være helt fantastisk! Det giver ikke større chance for at vinde, men vil gøre os meget glade, og hjælpe os med at kunne blive ved med at lave billeder.

 


Bonus-rabat

Desuden giver Venstrehaandsarbejde.com 10% rabat til alle, på alle fotoopgaver der bookes i juni måned!!

Model-foto

  • Model-pakke 1
    809,00kr (normalpris: 899,00kr)
  • Model-pakke 2
    1079,00kr
     (normalpris: 1199,00kr)
  • Model-pakke 3
    1529,00kr
    (normalpris: 1699,00kr)

Bryllups-foto

  • Bryllups-pakke 1
    3599,00kr 
    (normalpris: 3999,00kr)
  • Model-pakke 2
    5399,00kr
     (normalpris: 5999,00kr)
  • Model-pakke 3
    8099,00kr
     (normalpris: 8999,00kr)


Deltag i konkurrencen

Comment