Viewing entries tagged
foto shoot

Retouching

Comment

Retouching

Mange ser billeder som dokumentariske - kan man se det, er det virkelighed. Retouching er sjældent noget som der bliver snakket meget om, selvom over 90% af de billeder man ser i medier m.m. i større eller mindre grad er blevet redigeret.

Jeg har lavet et par photoshoots for at vise hvad man kan gøre med redigering - i disse tilfælde i Capture One og Photoshop.

Comment




Fotograf for Randers Amtsavis

Comment

Fotograf for Randers Amtsavis

Jeg har løst nogle enkelte små freelance opgaver for Randers Amtsavis, og kommer nok til at løse nogle flere i fremtiden.

Det resulterede bl.a. i en forside, og nogle flotte opslag i avisen. Som altid er det dejligt at se sine billeder på tryk.

Her er et udvalg af billederne:

Comment




CASE: Hjemmeoptik Klarup

Comment

CASE: Hjemmeoptik Klarup

Viktoria Schultz har startet sit eget optikerfirma, som specialiserer sig i hjemmebesøg og personlig service. I den forbindelse tog vi en serie billeder til hendes nye hjemmeside og Facebook.

Viktoria har netop startet Hjemmeoptik Klarup, som tager ud og foretager optiske undersøgelser m.m. i folks eget hjem, og derfor kontaktede hun Venstrehaandsarbejde for at få taget en serie billeder der viser hvordan hun arbejder hjemme ved folk.

Der blev arrangeret et foto shoot med model, som får testet sit syn, prøver forskellige briller m.m., og til slut lavede vi en serie portrætbilleder af Viktoria.

Se nogle enkelte af billederne her under, og se endnu mere på deres Facebook side.

Comment




Foto shoot: Stephanie Maria

Comment

Foto shoot: Stephanie Maria

Det er altid en udfordring at tage billeder der fanger en personlighed - fanger en persons sjæl. Få steder er det mere gældende, end når det kommer til billeder af kunstnere. Her er billederne fra et foto shoot med den unge sangerinde Stephanie Maria.

Udfordringen var at fange, ikke bare Stephanie Maria's egen personlighed, men også nogle af de emner og følelser som hendes musik afspejler. Emner som kan være både meget afdæmpede og sårbare, men altid med en kant, og med overskud og styrke. 

Disse dele kan måske virke som modsætninger, men i lighed med musikken gjalt det for os om at finde den rigtige balance. Det kolde vinterlandskab skabte en smuk og stemningsfuld baggrund, men blev også nedtonet, for at give mere plads til hende i billederne.

Sne eller ikke sne?
De første billeder blev taget i naturen, og resten af billederne taget hjemme ved hende selv, hvor vi prøvede at skabe nogle billeder der var meget stemningsfyldte og vedkommende. Selvom det er fristende at tage en masse billeder i sneen, så var det vigtigt for mig, for det første at få hende helt frem i billedet, og "skinne igennem", og for det andet, at billederne ikke vil virke malplacerede når vi fx kommer til sommer, hvis fokus lå for meget på sneen.

Med en lysopsætning, der kunne kompensere for al det lys der kom ind udefra, lykkedes det over alt forventning, og Stephanie Maria viste sig, ikke bare at kunne slappe af og agere foran kameraet, men også virkelig være på, og gøre arbejdet som fotograf dejlig nemt! Det var et meget vellykket shoot, hvor vi nåede vores mål om at skabe billeder med en vis "drømmende" kvalitet - billeder som både er sårbare, sky og fine, men også stærke og vedkommende!

 

Lidt til øret
I skal naturligvis ikke snydes for lidt af Stephanie Maria's musik. Dette er en live-optagelse fra januar, optaget på Café von Hatten, med den nye sang "Don't Save Me'. Og jo - det er undertegnede på kor :)
Se flere videoer på hendes Youtube kanal.

Comment




Den store dag...

Comment

Den store dag...

De sidste par uger har været fyldte med bryllupper.  Sommeren har vist sig fra sin smukkeste side, og Venstrehaandsarbejde har arbejdet hårdt på både at fange den fantastiske stemning - men også lave nogle alternative billeder der fanger brudeparrets personligheder og glæde.

Bryllupper minder ikke om nogle andre fotoopgaver. Få jobs kan give så meget sved på panden, og hjertebanken hos en fotograf som en begivenhed, hvor minderne fra dagen er så afgørende, og hvor der ingen mulighed er for at gøre det om.

Spørg et hvilket som helst brudepar, om hvilke ting de skal holde styr på i forbindelse med selve dagen, og de vil kunne remse en tilsyneladende endeløs række af ting op, som de skal huske, og ting de skal have gjort klar, for at dagen bliver som de ønsker. Derfor er det afgørende for mig som fotograf, at brudeparret ved at de slet ikke skal bekymre sig om den del af dagen der omhandler billeder osv. De skal bare være der, og nyde deres dag fuldt ud - så skal jeg nok sørge for resten.

Billede af kirke imod sommerhimmel

FORBEREDELSE OG FOTOGRAFERING
Forberedelserne til et bryllup starter lang tid i forvejen. Allerede når parret kontakter mig, arrangerer vi et møde (eller Skype), hvor vi kan snakke om de praktiske ting, finder ud af hvilken pakke der passer til dem, og hvor jeg kan få et indtryk af hvilke billeder de vil kunne lide. Ud fra det viser jeg dem eksempler på hvad man kunne lave af billeder. Mødet har naturligvis også den altafgørende effekt, at man lærer hinanden lidt at kende, og at det kommende brudepar kan føle sig tryg og afslappet ved at jeg nok skal sørge for at fange de ting de måtte ønske.

Dagen før gøres der klar, batterier lades op, udstyr renses og pakkes, vejrudsigten gennemgås, og evt backup-planer laves i tilfælde af dårligt vejr osv.

På selve dagen, bliver alt udstyret tjekket igennem en sidste gang, inden bilen pakkes og jeg (evt. med assistent, stylist el.lign.) kører imod kirken. Jeg er altid på plads i god tid, hvilket betyder at der ofte er mulighed for at tage nogle flotte billeder af bl.a. kirken, bilen osv, inden der skal tages billeder i eller ved kirken. En typisk fotosession vil tage ca en halv time i og ved kirken, og en efterfølgende fotosession på location vil tage en times tid, plus transport osv.

Alternativt bryllupsportræt

Efter endt fotografering bliver der straks lavet backup af alle billederne, så alle er sikret, at billederne altid er der. Denne backup bliver gemt i minimum et år.

Som noget helt specielt, tilbyder Venstrehaandsarbejde, at brudeoparret får tilsendt et færdigredigeret billede samme dag - ofte indenfor en time eller to efter fotograferingen, så de kan poste et flot portræt af dem selv så snart de får tid. I nogle tilfælde er nogle enkelte af de færdige billeder blevet brugt i et slideshow til selve bryllupsfesten, hvilket altid får meget opmærksomhed, og mere end en enkelt glædeståre. 

 

EFTERREDIGERING
Et af de ting flest spørger om er:
"Kan jeg ikke bare få alle billederne du har taget? Du behøver ikke redigere dem"

Desværre er de færreste opmærksomme på hvor vigtig en del af hele processen omkring billederne redigeringen er, og tror derfor at man sagtens kan hoppe den over. Dog er der en grund til at der bruges ligeså lang tid (ofte mere) på at redigere billederne, end der gør på alt andet. Det er "prikken over i'et" - det er det der får dine billeder til at gå fra gode, til at være billeder der får andre til at stoppe op og kigge en ekstra gang. Redigeringen er dér hvor fotografen får finpudset de små detaljer, og får billederne til at "poppe" og få den personlighed der er så afgørende. 

Hvor nogle måske ville lave et billede sort/hvidt ved, ganske simpelt, at skrue ned for alle farver, så er et "rigtigt" sort/hvidt billede en meget omstændig process, hvor der er mange ting der skal tages højde for. Hvilke farvetoner skal have hvilken nuance grå, så det altid er det vigtigste i billedet der kommer i fokus - og indstilning af kontrast, hvid-punkt og sort-punkt. Resultatet er et sort/hvidt billede, der fanger øjet med det samme, og som kun bliver mere imponerende, hvis det bliver fremkaldt. 
 

HVAD BETALER MAN FOR 
Priserne på bryllupsfotografer varrierer meget. Fra "Onkel Jørgen", som tilbyder at tage billeder for 500kr, til firmaer der tager 50.000kr og op for at fotografere et bryllup. Hvad der passer til den enkelte er naturligvis en meget individuel sag, men et godt råd er, at bruge en fotograf, som ikke også skal være en del af festen, og måske ikke tager billeder i de øjeblikke man måske mest vil huske. 

Som tidligere beskrevet, så er bryllupsfotografering for mig en ting, som strækker sig langt udover de 1-2 timer man tilbringer med brudeparret.  Forberedelser, transport, efterbehandling osv gør, at hvert enkelt bryllup svarer til over 20 timers arbejde, og ofte tager en hel weekend for fotografen. 

Hvert enkelt trin - om det er samtalerne før dagen, klargøring af udstyr, planlægning, fotograferingen, backuppen, redigeringen osv - gør en forskel i længden, og er med til at sørge for at resultatet er noget som man er stolt ved, og ønsker hængende på sin væg.  

Som med mad, blomster osv ved et bryllup, er fotografen hyret for at klare alt der har med billeder at gøre, så at brudeparret kan koncentrere sig om det vigtigste for dem den dag: At have deres livs bedste dag! 

Men når festen er ovre, maden er spist, og blomsterne visnet, så er der kun billederne tilbage, og at have alle de bedste minder fra dagen samlet i de flotte billeder man har modtaget, gør at minderne aldrig forsvinder. 

Læs mere om bryllupsfoto

Comment