Viewing entries tagged
Pop

Spot Festival fotos for ROSA

Comment

Spot Festival fotos for ROSA

Cody, SPOT 2013

Jeg har i mange år været fast inventar på SPOT Festivalen i Aarhus. Lige siden starten af Venstrehaandsarbejde, har festivalen været en meget vigtig mulighed for både at høre ny musik - og networke med branchen. I år er jeg blevet hyret af ingen ringere end ROSA til at forevige festivalen.

Nabiha, SPOT 2011

Spot Festivalen er en af Danmaks vigtigste festivaler, og - måske fordi at det er en branchefestival - ofte undervurderet i den brede befolkning når snakken kommer på festivaler i landet. Realiteten er dog, at området omkring Musikhuset i Aarhus hvert år bliver omdannet til et mekka for musikelskere. Et sted hvor folk kan mødes, og hvor ny musik kan opleves.

Fra da The Raveonettes blev "opdaget" af David Fricke fra Rolling Stone Magazine for ti år siden, til den massive succes danske bands i disse år nyder i store dele af Europa og resten af verden - meget af det har haft udspring til SPOT Festivalen.

Mont Oliver, Spot 2013

Jeg har fotograferet på SPOT siden 2007, da jeg var der med bl.a. Dúné og The Blue Van, som jeg arbejdede med på det tidspunkt, og jeg har været der hvert år siden. Det er blevet til koncerter med nogle af de store navne - men ikke mindst også stedet hvor jeg kunne opleve bands inden de for alvor brød igennem. Bands som Ginger Ninja, Reptile Youth, Mont Oliver, Black City, Ulige Numre, Nabiha m.fl. oplevede jeg på SPOT inden resten af landet fik øjenene op for dem. 

I år skal jeg dække festivalen for ingen ringere end ROSA (Dansk Rock Samråd), som er organisationen der bl.a. sørger for at dansk musik kommer ud til hele verden. Det vil ikke ændre på de billeder jeg tager - det vil stadig være de samme billeder - men publikummet vil blive større, og jeg håber at billederne vil kunne være med til at vise hvilken fantastisk festival SPOT Festivalen er.

 

Comment




Foto shoot: Divided by Numbers

Comment

Foto shoot: Divided by Numbers

Bandet Divided by Numbers lyder måske ikke velkendt, men bag navnet gemmer der sig fire fyre fra Randers, som har spillet sammen i mange år, og været en meget aktiv del af det randrusianske kulturliv. I forbindelse med deres nye projekt, skød vi et par pressebilleder.

Bandet Fairlane var det første band jeg i sin tid fotograferede, da jeg startede som koncertfotograf, og jeg har siden fotograferet dem utallige gange. Bandet har nu skiftet navn, og skulle også, ifølge dem selv, have fået en lidt anden lyd, hvilket jeg glæder mig meget til at høre.

Shootet foregik i nærheden af Randers, hvor der blev kræfterne blev brugt på at skabe nogle billeder med stemning der matchede bandets musik. Kodeordene var bl.a.: Aften, køligt og afslappet. 

Den regnvåde dag, og den meget specielle location gav en fantastik kulisse - ikke mindst til det billede vi lavede ude i en pavilion i haven, hvor lys blev sat op inde i pavilionen for at kunne få omgivelserne til at få den rette, mørke stemning.

De mere "klassiske" band billeder blev lavet i tre versioner: Normal, duset vintage og sort/hvid. Se alle billederne nedenfor.

Bandet er meget tæt på at have deres debut klar, så hold øje med dem via deres Facebookside!

Comment