Viewing entries tagged
Live

Billeder i Spot Festival program

Comment

Billeder i Spot Festival program

Siden 2007 har jeg fotograferet på Spot Festivalen i Aarhus, og det er blevet til utallige koncerter med de bedste upcoming navne fra hele verden, i de hyggelige omgivelser ved Aarhus Musikhus.

I 2014 fotograferede jeg for festivalen og deres arrangør, ROSA, og det blev bl.a. til koncerter med Go Go Berlin, Julias Moon, The Blue Van, Alcoholic Faith Mission, Reptile Youth, og mange mange flere. Se billederne fra Spot 2014 hér.

I forbindelse med festivalen i 2015, som bliver afholdt den første weekend i maj i år, figurerer mine billeder mange steder i det officielle program som Gaffa har lavet - bl.a. et helt opslag med mine billeder (og min tekst).

Læs magasinet hér

Mange Venstrehaands-billeder i Spot15 programmet.

Comment




Billeder i Pede B's nye album "Byggesten"

Comment

Billeder i Pede B's nye album "Byggesten"

Snart (2. marts) rammer en af Danmarks bedste rappere, Pede B (3x MC Fight Night vinder) nyeste album "Byggesten" gaden. Det sker med billeder i coveret taget af Venstrehaandsarbejde!

Der er tale om billeder taget ved nogle af de mange gange Pede B enten har haft egne koncerter, eller som special guest til andre arrangementer, og de er taget på henholdsvis Danmarks Grimmeste Festival i Aarhus og i Musikkens Hus i Aalborg.

Pede B tager på en længere Danmarks-tour, hvor du også kan få fingrene i albummet. Den starter med en releasefest i Vega i København d. 7. marts, og inkluderer 23 koncerter landet over. Tjek ham ud - Det kan virkelig anbefales!

Comment




Juletravlhed

Comment

Juletravlhed

Endnu en gang blev det jul - og endnu en gang stod julen i musikkens tegn.

For 10. år i streg gik bandet 80s Inc på scenen på Café von Hatten i Randers, og leverede et brag af en koncert, som Venstrehaandsarbejde dækkede. 

Billederne fra koncerten kan ses her, og der blev også skudt video, som kan ses her ovenfor.

Niels Klapper Fisken, 2008

Den 25. december blev det til en anden tradition, som går meget længere tilbage, nemlig den årlige koncert med kultbandet Niels Klapper Fisken, samme sted. Det var til en koncert med bandet i 2008, at jeg tog billedet der gik hen og vandt en Gaffa Photo Award for 'Årets Live Billede'.

Se billederne fra Niels Klapper Fisken koncerten hér.

Udvalgte billeder fra koncerterne

Comment




Talent014

Comment

Talent014

STEVEN FREDERIKSEN

Talent014 er et talentudviklingsprojekt i Randers, som Venstrehaandsarbejde igen i år er involveret i. Projektet tager tre lovende, unge kunstnere fra Randersområdet, og giver dem en række redskaber, coaching m.m. Det hele afsluttes med en koncert på Turbinen i Randers.

Årets medvirkende er de to singer/songwritere Steven Frederiksen og Emma Sand, samt indie/mathpop-bandet Lucid Lions.

Koncerten kommer til at foregå onsdag d. 28. maj i Turbinen på Værket i Randers. Billetter kan købes her.

Her er billeder taget til pressedag på Turbinen i marts:

Der blev også produceret en video per kunstner. Video og redigering: Venstrehaandsarbejde.com. Lyd og lydredigering: Kent Olsen.

Comment




Spot Festival fotos for ROSA

Comment

Spot Festival fotos for ROSA

Cody, SPOT 2013

Jeg har i mange år været fast inventar på SPOT Festivalen i Aarhus. Lige siden starten af Venstrehaandsarbejde, har festivalen været en meget vigtig mulighed for både at høre ny musik - og networke med branchen. I år er jeg blevet hyret af ingen ringere end ROSA til at forevige festivalen.

Nabiha, SPOT 2011

Spot Festivalen er en af Danmaks vigtigste festivaler, og - måske fordi at det er en branchefestival - ofte undervurderet i den brede befolkning når snakken kommer på festivaler i landet. Realiteten er dog, at området omkring Musikhuset i Aarhus hvert år bliver omdannet til et mekka for musikelskere. Et sted hvor folk kan mødes, og hvor ny musik kan opleves.

Fra da The Raveonettes blev "opdaget" af David Fricke fra Rolling Stone Magazine for ti år siden, til den massive succes danske bands i disse år nyder i store dele af Europa og resten af verden - meget af det har haft udspring til SPOT Festivalen.

Mont Oliver, Spot 2013

Jeg har fotograferet på SPOT siden 2007, da jeg var der med bl.a. Dúné og The Blue Van, som jeg arbejdede med på det tidspunkt, og jeg har været der hvert år siden. Det er blevet til koncerter med nogle af de store navne - men ikke mindst også stedet hvor jeg kunne opleve bands inden de for alvor brød igennem. Bands som Ginger Ninja, Reptile Youth, Mont Oliver, Black City, Ulige Numre, Nabiha m.fl. oplevede jeg på SPOT inden resten af landet fik øjenene op for dem. 

I år skal jeg dække festivalen for ingen ringere end ROSA (Dansk Rock Samråd), som er organisationen der bl.a. sørger for at dansk musik kommer ud til hele verden. Det vil ikke ændre på de billeder jeg tager - det vil stadig være de samme billeder - men publikummet vil blive større, og jeg håber at billederne vil kunne være med til at vise hvilken fantastisk festival SPOT Festivalen er.

 

Comment




Venstrehaandsarbejde vinder konkurrence

Comment

Venstrehaandsarbejde vinder konkurrence

lilwayne.jpg

Tusind tak til alle de mange der var inde og stemme via Facebook og Twitter i konkurrencen om at komme til at dække den amerikanske rapper Lil Wayne og Mac Miller's besøg i Danmark senere på måneden! 

Jeg håber at komme til at deltage i flere, større konkurrencer i fremtiden, og håber at folk vil støtte lige så meget op som de har denne gang. 

Det bliver spændende at fotografere en af musikbranchens største navne i øjeblikket, og jeg glæder mig til at vise jer billederne! 

Igen - Tusind tak! 

-Peter 

 

Comment